23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Kvinde døde af blodprop: Nu er fynsk læge suspenderet

Mens klagen imod fynsk læge, der fejldiagnosticerede afdød kvinde, behandles, må han ikke arbejde i lægevagten
Advertisement

Den læge, der overså symptomer på en blodprop hos en 36-årig kvinde fra Fyn, er færdig som vagtlæge, mens klagen mod ham behandles.

Sundhedsstyrelsen har med øjeblikkelig virkning frataget lægen retten til at rådgive og behandle patienter i lægevagten, skriver Fyens Stiftstidende.

Advertisement

Det bekræfter vagtchef for lægevagten i Region Syddanmark Ole Holm Thomsen.

- Jeg er tilfreds med, at det er den rigtige myndighed, der træffer beslutningen, så det ikke er en hovsa-beslutning fra en politiker eller en embedsmand, der måtte have en mening om sagen. Det skal komme fra den uvildige instans, der er ansvarlig for vores virke, siger han.

Advertisement

Ifølge avisens oplysninger er lægen blevet orienteret per brev.

Nyheden vækker glæde hos kæresten til den nu afdøde Regina Holmegaard.

- Nu er retfærdigheden sket fyldest, siger Jesper Vestergaard til avisen.

Reaktionen kommer, efter at Fyens Stiftstidende har afsløret, at den pågældende læge anbefalede smertestillende medicin til Regina Holmegaard, da hun ringede med voldsomme smerter i brystet, summen i kroppen og åndenød. Kvinden døde kort tid efter af en blodprop i hjertet.

Advertisement

Den pågældende læge har tidligere modtaget kritik i Patientombuddet for at have overset en blodprop i hjernen på en patient i lægevagten.

Fyens Stiftstidende kan desuden afsløre, at lægen havde arbejdet 40 timer over fem dage i lægevagten op til samtalen med Regina Holmegaard - heraf flere nattevagter.

Avisen er i besiddelse af en vagtplan, der viser, at han og andre læger havde op mod 23 vagter om måneden samt vagter i op til 10 dage i træk og dobbeltvagter.

Advertisement

Bo Libergren (V), formand for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark, er tilfreds med afgørelsen.

- Af hensyn til patienternes tillid er det rigtigt, at den pågældende læge ikke deltager i lægevagten, så længe sagen behandles, siger han.

/ritzau/

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04